Slyngrose, Rosa Helenae - Lykkefund
Slyngrose, Rosa Helenae - Lykkefund er fremavlet af den navnkundige Axel Olsen i Danmark og er en rose, der blomstrer tidligt og meget overdådigt med op til 40 rosenblomster i hver klase af blomster.
Slyngrosen er dejligt duftende. Kan blive meget høj. Kan med fordel bindes op af mur eller kan klatre op i træer. Kan også bruges til mere kraftige espalier eller pergola.
Blomstrer omkring sct. Hans og er engangsblomstrende.
Alle roser kan i Danmark med fordel plantes med podestedet 10 cm under jordoverfladen, hvilket bare betyder, at den plantes lidt dybere i have- eller krukkemulden end som den står i potten af genbrugsplast du modtager den i. Så kan de klare selv de hårdeste vintre.